Home » Hus & Have » Bliv fri for kalk i vandet med et blødgøringsanlæg
Kalk i vandet

Bliv fri for kalk i vandet med et blødgøringsanlæg

Billed af brusehovede i bruseniche
Billed af brusehovede i bruseniche
Foto: Getty Images

Store områder af Danmark har en høj hårdhed på vandet, og er derfor meget udsat for kalk. Det påvirker både badeværelsesfliserne, vandhanerne, elkedlen, kaffemaskinen og opvaske- og vaskemaskinen.

Kender du nogen, der synes, det er hyggeligt at afkalke badeværelset? Nej, det gør vi heller ikke. Det kræver tid, knofedt og stærke rengøringsmidler – og der går ikke længe før, at du igen kan se kalkmønstre på fliserne. Et blødgøringsanlæg kan rense dit vand for kalk, så vandet bliver blødt, og det vil spare dig for både kalk, besvær og penge. Siden sommeren 2016 har det været lovligt som privatperson at installere blødgøringsanlæg, som fjerner en stor del af kalken i forbindelse med både dit kolde og varme vand.

Skal du vælge et blødgøringsanlæg?

Der kan være flere grunde til, at man vælger at få installeret et blødgøringsanlæg. Du vil f.eks. undgå at bruge tid på at fjerne kalk fra fliser, toilet og husholdningsapparater. Når der ikke er kalk i vandet, kan du reducere dit forbrug af sæbe og kemi, og det er en fordel både for din pengepung og miljøet. I forlængelse af det vil du også kunne reducere dit energiforbrug og spare penge på elregningen, fordi vaske- og opvaskemaskinen bl.a. ikke bruger lige så meget vand, når der ikke kommer kalk på varmelegemerne.

Sidst men ikke mindst vil du spare penge på forlænget levetid på alle installationer, maskiner og apparater, der er i forbindelse med vand.

Vær opmærksom på at anlægget er godkendt

At rense hårdt vand ved hjælp af blødgøringsanlæg, er ikke en ny opfindelse. Inden for industrien har virksomheder brugt kalkfrit vand i årevis. Men når du som privatperson skal ud og investere i et blødgøringsanlæg, er det vigtigt at være opmærksom på, at anlægget er godkendt med GDV-mærket (for byggevarer i kontakt med drikkevand), og at det opfylder kravene i bygningsreglementet til mekaniske/fysiske egenskaber eller en tilsvarende godkendelse fra Tyskland, Sverige eller Holland. Anlæg produceret i andre lande er ulovlige i Danmark.

4 fordele ved et kalkfrit hjem

1. Smuk hud og blødt hår

Kalk i vandet udtørrer huden og gør håret mere stift og umedgørligt. Med kalkfrit vand i brusehovedet får du blødere hud og hår, og du skal bruge mindre fugtighedsgivende produkter for at holde den naturlige fugtbalance. Samtidig kan du skære ned på shampoo og sæbe, når du skal vaske håret og kroppen.

2. Slut med stive håndklæder og skyllemiddel

Kalk gør håndklæder, sengetøj og tøj stift. Med kalkfrit vand vil du opleve, at alle tekstiler bliver blødere og mere behagelige. Derudover vil farverne blive bevaret bedre, og der skal bruges mindre vaskemiddel. Skyllemiddel er der slet ikke brug for, og det vil nedsætte risikoen for udvikling af eksem og allergier.

3. Bedre for miljøet

Med mindre kalk i vandet skal du bruge færre rengøringsmidler til at gøre huset rent – særligt på badeværelset og i køkkenet. Du vil også opleve at skulle bruge mindre vaskemiddel, shampoo og sæbe. Derfor sparer du miljøet for alle de overskydende kemikalie- og sæberester.

4. Mere tid med familien

Du kan spare helt op mod 2 timer om ugen ved at have et kalkfrit hjem, som du kan bruge på lige præcis, hvad du har lyst til.

Next article