Home » Privatøkonomi » Pensionsordninger: Små variationer har store konsekvenser
Pension

Pensionsordninger: Små variationer har store konsekvenser

Ung kvinde kigger direkte ind i kameraet
Ung kvinde kigger direkte ind i kameraet
Foto: Unsplash.com

Se et helt konkret eksempel på, hvordan meget helt små forskelle i de forskellige pensionsordninger kan have en markant økonomisk indflydelse.

Vi danskere indbetaler til en pensionsopsparing hele vores arbejdsliv og skal sikre os et godt pensionsliv. Men indbetalingen kører som regel automatisk gennem arbejdsgiveren uden at folk tager stilling til, om de vil indbetale mere eller mindre. Derfor er mange simpelthen ikke klar over, hvilken levestandard de sparer op til, mener Michael Rasch, afdelingsleder i brancheforeningen Forsikring & Pension. ”Der er mange måder at leve sin alderdom på.

Få et overblik

Men hvis folk gerne vil sikre sig at kunne bo samme sted og gøre nogenlunde de samme ting, som da de var arbejdende, så kan det betale sig for dem at få et overblik over, hvad de har sparet sammen og hvad de vil få udbetalt, når de går på pension. På den måde kan de justere i deres indbetaling, så det matcher deres forventning til pensionslivet,” siger Michael Rasch.

Hjælp at hente

Det kan måske virke som en svær opgave at skulle finde frem, hvad man har sparet sammen. Derfor har brancheforeningen Forsikring og Pension også lavet en hjemmeside, der indsamler informationer fra alle de banker og selskaber, man har indbetalt pension til gennem livet. ”På hjemmesiden kan man få indsigt i, hvad man kan forvente at få udbetalt, når man går på pension, hvis man bliver ved at indbetale samme beløb til opsparingen.

Se om din forventning matcher

Man kan også se forskellen på ens udbetaling, hvis man går på pension som 62-årig eller 67-årig,” siger Michael Rasch og fortsætter: ”Man kan også se, hvad man vil få, hvis man ikke længere kan arbejde på grund af sygdom. Man kan ligesådan se, hvad ens familie vil få udbetalt, hvis man skulle dø før pensionen træder i kraft. Derefter kan man så tage stilling til om pengene matcher ens forventning til pensionslivet.” Hjemmesiden hedder www.pensionsinfo.dk, og man kan med sit Nem-ID kort logge ind på sin personlige profil på hjemmesiden og således få indsigt i sin nuværende opsparing og fremtidens pensionsudbetaling.

Den hurtige lommeregner

Hvis man gerne vil have en hurtig vurdering af styrken af ens pensionsopsparing, kan du bl.a. på pensionstallet.dk, som er en ud af mange pensionsmålere, med få indtastninger få en hurtig vurdering af din pensionsopsparing, og hvor meget du kan forvente at få hver måned i forhold til din nuværende indtjening. På den måde kan med et helt konkret procenttal få indsigt i den levestandard man kan forvente sig.

Interesse i pensionsordninger

Små forskelle i omkostninger og afkast, f.eks. 0,5% af året i pensionsordninger, det lyder jo ikke af meget, men som regnestykkerne ovenfor viser, så bliver det til rigtigt mange penge, selv for en helt almindelig lønmodtager. Det burde jo være et godt argument for, at man interesserer sig for sin pension.

Kilde: Gert Åge Pedersen, Bedst Pension

Du vil måske også finde dette interessant: Undgå at løbe tør for penge som pensionist

Next article