Home » Dansk sommer » Oplev den danske sommer på Dana Cup
Dansk sommer

Oplev den danske sommer på Dana Cup

Foto: Dana Cup

Dana Cup afvikles i Hjørring i uge 30 – 25. – 30. juli. 850 ungdomshold deltager her, når Dana Cup efter tre års korona-pause – genoptages.

Vendsyssels Hovedstad – Hjørring – får i Dana Cup-ugen sit indbyggertal fordoblet. Omkring 25.000 sommer-glade mennesker indtager landsdelen for at dyrke deres fodboldglæde og opleve en uge sammen med ligestillede, jævnaldrende.

Dana Cup er Danmarks største sportsevent og en af verdens højst rangerende ungdomsfodboldturneringer.

Arrangørerne af Dana Cup har 29 års erfaring, og er derfor i stand til at byde de mange deltagere på en oplevelse for livet. Her boltrer de unge sig i en atmosfære af respekt, sammenhold, ligestilling, venskab og meget mere smukt.

Her kan en ung fodboldspiller brillere og opleve at drømmene går i opfyldelse.

En rigtig ferieoplevelse

Med et halvt hundrede græsgrønne fodboldbaner er der ideelle rammer for det sportslige, og den gæstfrihed, der præger lokalbefolkningen, betyder, at hvert døgn i ugen opleves som noget af det skønneste.

Samtidig med at Dana Cup genrejses efter koronaen og er gjort klar til at tage endnu bedre i mod, er det vendsysselske sommerland varmet op til en rigtig ferieoplevelse.

Et vendsysselsk ferieland

Dana Cups deltagere bringer traditionelt adskillige pårørende og bekendt med sig. Et vendsysselsk ferieland befolkes af glade mennesker, der har adgang til oplevelserne omkring fodboldbanerne, til de smukke strande og den overvældende natur.

Uge 30 har statistisk årets fleste solskinstimer – og det bliver naturligvis også tilfældet i 2022.

Velkommen i 2023 fra den 24. til den 29. juli.

Next article