Home » Dansk sommer » Tag på ferie med god samvittighed
Sponsored

Sommerferien nærmer sig og verden ligger atter åben. Men hvorfor rejse ud, når der er så mange fantastiske oplevelser herhjemme? Og ønsker du en mere bæredygtig ferie – så er Vejle absolut et besøg værd!

4 ud af 10 danskere ønsker at rejse mere bæredygtigt i dag end for blot få år siden. Ikke mindst corona lock-down har fået vores øjne op for det miljømæssige aftryk vi sætter, når vi rejser ud. Dermed er bæredygtig turisme for alvor kommet på verdenskortet. Men hvad er det egentlig for en størrelse?

Sabina Bechmann Hejlesen, bæredygtighedskoordinator i VisitVejle forklarer:

”Kort sagt handler det om at bruge så få ressourcer på at rejse, og det stiller visse krav. Ikke blot til de rejsende, men det også at vi i rejse- og oplevelsesindustrien arbejder ansvarligt både økonomisk, miljømæssigt og socialt.”

VisitVejle | Find inspiration til din ferie i Vejle

Målrettet arbejde for bæredygtig tur

Derfor har VisitVejle siden 2018 arbejdet målrettet med bæredygtig turisme. Blandt andet via projektet ”Grøn Destination Vejle”.

”Formålet er at sætte Vejle på landkortet som en grøn og bæredygtig destination. Blandt andet ved at nedsætte CO2-udledningen fra vores turistvirksomheder, og sikre at de alle har en grøn certificering inden 2030,” fortæller Sabina.

Et ambitiøst projekt. Alligevel er Sabina fortrøstningsfuld:

”Mange vil rigtig gerne vil være med til gøre en forskel, men ved ikke altid hvor de skal starte. Og her kan vi hjælpe. Faktisk er der mange, der allerede gør rigtig meget, uden at de selv er klar over det. For eksempel i form af energioptimering eller bekæmpelse af madspild.”

Foto: Skyfish

Det kræver mere end ambitioner

Men ét er at ville være et mere bæredygtigt rejsemål. Et andet er at få turisterne til at vælge det. Derfor gør man i VisitVejle en stor indsats for at få turister til at opdage byen og dens mange bæredygtige muligheder her indenfor overnatning, mad og oplevelser.

”Vi har blandt andet vores Gastro Guide, der guider til spisesteder og gårdbutikker med fokus på økologi, lokale råvarer og bæredygtighed,” forklarer Sabina og anbefaler at tage turen på cykel:

”Vejle er en perfekt cykelby – uanset om man er til mountainbike, landevejscykling eller skal transporteres fra A til B. Og så kan man samtidig lægge vejen forbi videns- og oplevelsescentret Økolariet, der giver et godt indblik i den bæredygtige tankegang – eller et af museerne i området med gratis adgang, hvilket også er en del af bæredygtig turisme.”

Om at vælge – rigtigt

Mulighederne er mange. Og det behøver ikke være svært at vælge miljørigtigt.

”Vi er selv Green Tourism certificeret og anbefaler at kigge efter certificeringer som Green Key, Svanemærket og Green Restaurant. Og når sulten melder sig, viser Det Økologiske Spisemærke vej til spisesteder der satser økologisk og tager hensyn til miljø og dyrevelfærd,” slutter Sabina. 

Av Rikke Kokholm

Next article