Home » Ferie » Frank Jensen: Det bedste fra Sjælland, København og Sydsverige
Greater Copenhagen

Frank Jensen: Det bedste fra Sjælland, København og Sydsverige

avatar

Frank Jensen

Overborgmester i København

Det er, hvad vi kan tilbyde turister, gæster, talenter, virksomheder og alle andre i det samarbejde, vi kalder Greater Copenhagen.

Af Frank Jensen, Overborgmester i København

Vi samarbejder på tværs af 79 danske og svenske kommuner og tre regioner for at åbne verdens øjne for områdets muligheder og oplevelser. Vores vision er at skille ud os som en af de bedste regioner i Europa og blive kendt som international metropol, der kan tilbyde en perfekt kombination af oplevelser i byen, på landet og på vandet.

20 millioner besøgende

Og der er allerede mange, som har fået øjnene op for det, vi har at tilbyde. Vi får årligt mere end 20 mio. besøgende i Greater Copenhagen. København – Copenhagen – er et naturligt centrum for hele regionen, blandt andet i kraft af Københavns Lufthavn, der er Nordens største, og de mange krydstogtskibe, der lægger til i vores havn. København byder på oplevelser lige fra enestående royale slotte og museer, unikke madoplevelser til muligheden for en dukkert i havnen eller en tur på to hjul på vores enestående cykelstier, veje og broer.

Regionens styrker

En af regionens store styrker er, at ikke langt fra storbyen har vi brostensbelagte middelalderbyer, vikingeborge og smukke naturoplevelser. Og det er let at komme rundt. Med korte afstande, god infrastruktur og ikke mindst Øresundsbroen er der rige muligheder for at nyde de mange forskellige oplevelser, Greater Copenhagen har at byde på. Jeg har selv stor glæde af Københavns eksperimenterende byrum, uformelle madmarkeder og nyskabende arkitektur samtidig med, at jeg elsker at sejle i kajak i havnen og besøge regionens grønne oaser og strande.

Gastronomi, kultur og historie

Vi er blevet verdenskendt for vores gastronomi, og der er mange muligheder for at opleve New Nordic Cuisine og restauranter både med og uden Michelinstjerner på begge sider af sundet. Vi har også rige muligheder for at udforske eksempelvis verdens ældste monarki og velbevarende historiske bygninger.
Overalt i regionen kan man finde store som små lokale fortællinger og oplevelser, der på hver sin måde demonstrerer, at Greater Copenhagen er attraktiv og mangfoldig. Perlen i Greater Copenhagen som turistdestination er vores livskvalitet, blandt andet vores store fokus på bæredygtig udvikling, vores åbne samfund og stærke cykelkultur. Vi bor i en unik metropol, Greater Copenhagen har oplevelser for alle, og vi vil gerne invitere turister og andre interesserede indenfor.

Next article