Home » Forårsklar » Nye grilltyper gør grillmad nemmere: Kender du begge slags?
Grill

Nye grilltyper gør grillmad nemmere: Kender du begge slags?

Glad mand arbejder ved sin grill
Glad mand arbejder ved sin grill
Foto: Getty Images
avatar

Thomas Cramer

Danmarksmester i Grill

To nye grilltyper gør det meget nemmere at styre temperaturerne og få den lækre røgede smag uden brændt eller tørt kød.

Kuglegrillen er blandt de grilltyper, de fleste kender. Gasgrillen har også sin plads i mange hjem, men nu er to nye spillere på vej ind på grill-markedet: Træpillegrillen og den keramiske grill. “Både træpillegrillen og keramikgrillen tager nogle af de gode ting ved kugle- og gasgrill og tilfører endnu bedre funktioner,” fortæller Thomas Cramer, som om nogen kender sin grillmad. Han var nemlig med til at vinde Danmarksmester i Grill i sommeren 2018 med sit hold Westwoodfield bbq.

Det bedste fra flere grill-verdener

Træpillegrillen kombinerer det nemme fra gasgrillen med den gode røgede smag fra kuglegrillen. “Ligesom med en ovn, skal du bare stille temperaturen, og så klarer den resten. Nogle af dem kan endda sende en sms, når kødet er færdigt,” siger han. Den kan også bruges som klassisk barbecue-grill, som man steger en bøf eller et par pølser på. Men grill-arealet til det er ikke så stort som på en klassisk kuglegrill.

Fra 100 til over 500 grader

Den keramiske grill er det gode valg, hvis man gerne vil have muligheden for at lave forskellige slags mad. “Den er en god allround grill, som både kan bruges som klassisk grill, til at langtidsstege over 20-30 timer, men som man også kan fyre op til 500 grader og f.eks. lave pizza på,” siger Thomas Cramer. Når først keramikken er gennemvarm, har den en rigtig god strålevarme, som er med til at give en god og jævn fordeling varmen i grillen.

Let at styre temperaturerne

Både træpillegrillen og den keramiske grill er nemme at bruge, når man gerne vil have kontrol over temperaturen. “Kuglegrillen kan godt svinge meget i temperatur, alt efter vind og vejr omkring den. Træpillegrillen justerer hele tiden temperaturen, så den holder sig stabil, mens keramikgrillen er fuldkommen ligeglad med temperaturerne omkring den, når først den er blevet varm,” siger Thomas Cramer.

Next article