Martin Kruse
Senior Executive Advisor & Futurist, Instituttet for Fremtidsforskning
Der er mange bud på, hvordan fremtidens hjem kommer til at se ud. Tech-konferencer verden over kan vise eksempler på senge, der husker din soverytme; videoovervåget køleskabe, så man kan se indholdet af køleskabet, når man er ude at handle; dørhåndtag, der husker, hvem du er. Alt sammen meget teknologisk og fremtidsagtig.
Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, men en ting synes imidlertid temmelig sikkert. Fremtiden vil stå i klimaforandringernes tegn. Det vil få kæmpe betydning for vores liv: hvad vi spiser, hvordan vi kommer til og fra arbejde, og ikke mindst hvordan vi udformer vores hjem. Mange nye teknologier vil blive implementeret sideløbende – teknologier der gør vores liv lettere.
Vi ønsker en grøn agenda
Lovgivningsmæssigt har vi indført mange krav, der i dag gør, at energiforbedringer bliver indtænkt på en helt anden måde end for 20 år siden. Vi har været vidne til den slags ændringer før. De parcelhuse, der blev bygget under oliekrisen i 70’erne har mindre rudeareal end dem, der blev bygget før krisen. Den gang var formålet også at spare energi, men primært for pengepungens skyld. I dag er formålet et andet. Vi står overfor nogle af de største forandringer, vi som mennesker har måtte håndtere.
Stillet overfor de globale udfordringer, er der mange mennesker, der ønsker at gøre noget. Det blev bevidnet ved Europaparlamentsvalget i år, der bar præg af, at befolkningerne på tværs af Europa ønsker en mere grøn agenda.
Du kan gøre noget selv
Befolkningen kræver ikke kun politiske ændringer, de efterspørger også, at klimaet er indtænkt i de produkter og services, de køber. Grundlæggende kan (og skal) man som borger både forsøge at forhindre klimaforandringer ved at reducere ens klimaaftryk, og man kan forsøge at tilpasse sig de forandringer, der højest sandsynligt kommer.
Sådan tilpasser du dig
I Danmark forventer man flere skybrud, og altså flere oversvømmelser, der skal håndteres. Skybrud kan medføre en række gener: jorden under havebelægning kan blive fjernet, vand kan trænge ind gennem ventilationshuller, beskidt kloakvand kan trænge ind i kælderen osv.
Ifølge forsikringsbranchen resulterede det store skybrud, der ramte København tilbage i 2011, i skader for ca. 9 mia. kr. (inklusive selvrisiko og ikke-forsikrede ejendele). Heraf kunne halvdelen være sparet, hvis boligerne havde haft højvandslukke, og husene kunne have modstået 10 centimeter mere regn, end de var konstrueret til.
Sådan reducerer du dit klimaaftryk
Ønsker du at reducere sit klimaaftryk er der også muligheder. Man kan installere solceller, jordvarme, solvarme, og efterisolere. Ligesom man kan sikre, at installationerne i ens hjem er energivenlige. En stor del af disse løsninger har været på markedet i årevis. Mange af dem har haft den udfordring, at omkostningen for anskaffelse og installation har været relativ høj, mens der har været en klar besparelse på lang sigt.
Vi
tænker langsigtet på vores børns vegne og i forhold til vores pension.
Men på boligområdet har det været en væsentlig barriere for yderligere
optag – selvom det så at sige er penge i banken. I en lavrente-verden,
er det måske ikke den dummeste investering at gøre noget godt for
klimaet og tjene penge på at gøre det.