Home » Fremtidens Hjem » Styr brændeovnen med en app
Sponsored

Moderne teknologi i danske brændeovne gør det muligt at styre temperaturen med en app. Ny teknologi giver den bedste forbrænding og god rumtemperatur.

I dag kan du købe en brændeovn, der har en lille computer med luftspjæld monteret, som kan regulere varmen ved at tage mere eller mindre luft ind på rette tid og rette sted i forbrændingen.

App giver maksimal komfort

Ifølge direktør hos den danske brændeovnsproducent HWAM A/S, Stefan Hvam Pedersen, betyder de nye teknologier, at man ikke længere hverken behøver svede eller fryse med en brændeovn.

“Med vores SmartControl app kan du styre temperaturen fra sofaen. På den måde har du altid høj grad af komfort, fordi det er så nemt at regulere varmen i rummet,” fortæller han.

App’en kan også bruges til at planlægge forbrændingen, fordi den kan give besked fra ovnen, når det er ved at være tid til at lægge mere brænde på. På den måde kan man hele tiden opretholde den rette temperatur i rummet.

Forskning i ildens kemi

Allerede for over ti år siden begyndte virksomheden at tænke over fremtidens udfordringer.

“Tilbage i 2008 kunne vi se, at der ville blive et behov for mere intelligente brændeovne, som ville gøre det nemt at spare på træet, skåne miljøet og samtidig få optimalt komfort. De fleste slutbrugere har svært ved at styre ovnen optimalt, så hvis vi kunne udvikle en teknologi, der kunne gøre arbejdet for dem, ville det ikke alene blive nemmere for dem, men også spare dem en del brænde og være bedre for miljøet,” fortæller han.

Den tanke førte til et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, DTU, som over de næste år – og for et tocifret millionbeløb – undersøgte, hvad der kemisk sker i kernebålet, og ved hvilke temperaturer træ brænder helt optimalt. I dag står der flere end 10.000 ovne rundt i Europa med teknologien påmonteret.

Optimal forbrænding fjerner partikler

På baggrund af tusindvis af forbrændinger konkluderede forskerne på DTU, at når temperaturen i brændkammeret er minimum 750 grader, og der bliver tilført den rette mængde ilt, så brænder man træet af næsten 100 pct.

Når træet bliver brændt så effektivt, er der nærmest ingen udledning af de partikler, som i mange år har gjort brændeovne upopulære hos dem, der vil passe på miljøet.

“Vores nye ovne sørger for, at temperaturen hurtigt kommer op på de 750 grader og holder sig der. Men selv, hvis man gerne vil have en lavere temperatur, regulerer ovnen iltindtaget, så den hele tiden brænder optimalt,” fortæller Stefan Hvam Pedersen.


Next article